Screen Shot 2015-02-12 at 7.53.50 PM

 

Screen Shot 2015-02-12 at 7.53.34 PM

 

Om vin

fra Makedonien

Der findes i Makedonien en håndfuld store producenter, som samlet producerer mere end 50 mio liter vin årligt. Men spredt ud over landet findes der masser af mindre producenter med samlet produktion på 100.000-200.000 liter, nogen endda mindre.

Vranec hedder den mest fremherskende lokale drue(oprindeligt fra Montenegro). Navnet kan oversættes med Sort Hingst og dette går utrolig godt i spænd med denne mørke, kraftige, næsten vildt krydrede og tætte vin. Ved fadlagring aftager en del af syren og hingsten kan derved tæmmes til at yde velbalancerede store vine. Vranec menes at være i familie med Kroatiens Crljenak Kaštelanski (Zinfandel). Udover Vranec dyrkes der også mange klassiske sorter såsom Merlot, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og Syrah. Franske blends men med en del Vranec tilsat er derfor også udbredte.

Af lokale hvide druer er værd at nævne Smederevka, Rkaciteli, Zilavka og Temjanika. Smederevka er en tør og meget neutral drue som enkelte vinhuse de senere år har forfinet på. Rkaciteli er mere frugtig men stadig en tør hvidvin, mens Temjanika, der er af muscatfamilien er den enormt aromatiske og til tider semisøde aperitifvin.

Vi har aftaler med følgende makedonske vinhuse:

Chateau Sopot, Popova Kula, Tikves, Domaine Lepovo

og Chateau Kamnik

Skriv os en mail på info@alth.nu og vi kan sende dig en præsentation af de forskellige vine i sortiment samt en opdateret prisliste.

Vi arbejder på at få lavet en webshop, men denne er desværre ikke klar endnu.