Vin fra Spanien

 

Screen Shot 2015-07-15 at 22.42.58

Om vin

fra Spanien

Med ønsket om at tilbyde unikke og spændende produkter har vi søgt “off track” for at finde frem til spanske vinproducenter der ikke ligger sig i slipstrømmen af Pingus’ popularitet og hele bølgen af nyfortolkere på den spanske nationaldrue Tempranillo. Ikke at denne fejler noget, da den kan frembringe fantastiske vine i både Ribera del Duero, Rioja og mange andre steder. Vi ville bare finde noget nyt.. Og det har vi gjort!!

Sancha Pérez er en lille økologisk producent, der på en nærmest absurd beliggenhed i det aller sydligste Andalusien, mellem det store Atlanterhav og den bagende sol, frembringer vin på, for området, utraditionelle druesorter såsom Petit Verdot, Merlot og Albariño, samt den lokale og mindre famøse Tintilla de Rota. Produktionen er meget begrænset og vinen får maksimal opmærksomhed gennem ejeren Ramóns konstante dedikation samt ønologen José María Mateos, som er hentet fra det nationale vininstitut i Jeréz, 60 km nord for Conil de la Frontera, hvor markerne ligger.

Leyenda del Páramo er grundlagt og drevet af ønologen Pedro Gonzales Mittelbrun som gennem to årtier har været en afgørende faktor i at tildele León sin D.O.-status. Han laver vin på de lokale druer Albarín Blanco (ej at forveksle ed Albariño) samt Prieto Picudo, som på enkelte marker har stået i over 100 år! Med et topmoderne vinhus og stigende interesse breder man sig ud over hele pris- og produktionsspektret lige fra ung vin i stor skala, over en  økologisk serie med op til 30 år gamle stokke, til super eksklusiv vin fra de ældste (120 år) marker med masser af koncentration og fadlagring.