Vinsmagning

Vinsmagning

Vi skræddersyr gerne vinsmagninger så de passer til hvilket arrangement det skulle være. Både i form af antal vine og prisklasse, men også selskabets sammensætning og jeres personlige præferencer. Alle nedenstående eksempler er med “standardantal” på 7 vine.

Kontakt os endelig med forespørgsler på info@alth.nu

 

Eksempler på vinsmagninger:

 

Introduktion til Makedonsk vin – 125 kr pr pers v. min 8 personer

Makedonien har en 3000 år lang vinhistorie som strækker sig tilbage til Alexander den Store og naboskabet med det antikke Grækenland. Vi smager 7 meget forskellige vine fordelt på både hvid, rosé og rød i varierende prisklasser. Der serveres overvejende lokale druer, men eksempelvis Pinot Noir dyrket økologisk og højt oppe i de makedonske bjerge vil også være at finde på listen.

Tilhørende snacks: Ajvar Peberfrugtrelish, Hvid Fåreost, Oksepølse med Peber, Saltagurker, Hjemmebagt Surdejsbrød og Olivenolie. + 60 kr

 

Introduktion til Kroatisk vin – 145 kr pr pers v. min 8 personer

Kroatien har et væld af gamle lokale druer, hvoraf flere i tidens løb er blevet eksporteret og i dag går under andre navne såsom Zinfandel og Viognier. Med fokus på den Dalmantinske kyst og området omkring Split vil vi stifte bekendtskab med et lille familieejet vinhus som udelukkende laver vin på lokale druer. Vi får også prøver på hvad landets, vel nok bedste vinhus kan præstere med deres særlige druer som vokser på den lille stenede ø Brac.

Tilhørende snacks: Ajvar Peberfrugtrelish, Hvid Fåreost, Oksepølse med Peber, Saltagurker, Hjemmebagt Surdejsbrød og Olivenolie. + 60 kr

 

alth i Rødvin – 145 kr pr pers v. min 8 personer

En introduktion til vores sortiment indenfor rødvin. Vi kommer fra Andalusien i syd og op til det nordlige Spanien og over til Makedonien i øst via den Dalmatinske kyst i Kroatien. 7 vine som alle repræsenterer det vi søger i vores produkter: Nye spændende druer, uudforskede vinområder og anderledes teknikker.

Tilhørende snacks: Grillet Piquillo Peberfrugt, Økologisk Fastmodnet Gedeost, Chorizo, Iberico Skinke, Oliven, Hjemmebagt Surdejsbrød og Olivenolie. + 100 kr

 

Eksklusive Røde – 225 pr pers v. min 8 personer

Her vil vi byde på noget af det bedste vi har indenfor rødvin. Enkeltmarksproduktioner og fadlagring er ord som vil gå igen i løbet af smagningen. Både velkendte franske druer og hypersjældne lokale druer lægger most til de 7 spændende vine fra både Povardarie, Cádiz, León og Dalmatien

Tilhørende snacks: Grillet Piquillo Peberfrugt, Økologisk Fastmodnet Gedeost, Chorizo, Iberico Skinke, Oliven, Hjemmebagt Surdejsbrød og Olivenolie. + 100 kr

 

alth det bedste – 235 pr pers v. min 8 personer

Vi sammensætter her en tour de force i vores sortiment, udelukkende med fokus på kvalitet og eksklusivitet. Små produktioner, specielle gæringsprocesser og lange lagringstider er gennemgående for disse 7 vine som på bedste vis repræsenterer vores forskellige producenter i Europa.

Tilhørende snacks: Sardiner iPaprikasauce, Økologisk Fastmodnet Gedeost, Chorizo, Iberico skinke, Oliven, Hjemmebagt Surdejsbrød og Olivenolie. + 100 kr

 

Kontakt os her

 

Vi ledsager gerne temasmagningerne med en visuel præsentation såfremt det ønskes.

 

sagt om os:

“Den 1. februar 2016 havde vi besøg af Alexander og Theis fra Alth vine.
 
Vi havde en meget spændende aften, hvor vi smagte flere forskellige vine produceret på lokale druer fra det “ukendte”
vinland. Vinene var virkelig gode og havde et personligt præg, der er stort potentiale i disse vine.
 
Alexander og Theis har et meget indgående og personlig kendskab til de enkelte producenter og fortalte meget levende om vinene og Makedonien. De medbragte også noget lækkert charcuteri, der passede til vinene.
 
Absolut en af de bedre smagninger i foreningens 20 årige historie.”
 
Foreningen til Vinens Fremme
Karsten Schwemer